FAQ
SPØRGSMÅL OG SVAR


Der kommer mange spørgsmål fra jer


Her på siden forsøger vi at svare på nogle af dem. Og skulle du have spørgsmål som ikke er besvaret herunder, kan du altid ringe eller skrive til os.



SKAL JEG VANDE MIT OLIVENTRÆ HVER DAG? Nej, det behøver du ikke. Det skal bare altid holdes let fugtigt, når du mærker 5 cm. nede i jorden. Hvis træet er tørt her, skal du vande.


HVOR LÆNGE HAR I ÅBENT? Hver dag mellem klokken 9 og 18. Olivenmanden træffes efter aftale på tlf. 22 30 10 83.


HAR I OGSÅ ÅBENT OM VINTEREN? Telefonen er åben ml. 9 - 18. Så ring og lav en aftale.


SÆLGER I ANDRE PLANTER END OLIVENTRÆER? Ja - du kan se alle vores varer her på hjemmesiden.


KAN JEG KØBE STORE POTTER HOS JER OGSÅ? Ja, vi sælger også mega-potter.


ER DET RIGTIGT AT MIT OLIVENTRÆ GODT KAN TÅLE AT STÅ UDE I DEN DANSKE VINTER? Ja, hvis ikke det bliver for koldt. Det betyder at let frost og nattefrost er ok, men vedvarende frost og hård frost gør, at oliventræet skal pakkes ind.


HVORNÅR SKAL JEG PAKKE DET IND - OG HVORDAN? Ved vedvarende og/eller hård frost. Hele rodnet og stamme skal pakkes ind i vindermåtter og kronen i dug. I sensommeren kommer Olivenmanden.dk til at sælge "overlevelses-kits" til oliventræer. Kig efter det her på hjemmesiden.


SKAL JEG BESKÆRE MIT OLIVENTRÆ? Ikke nødvendigvis, men hvis du ønsker at forme dit træ, eller du synes det er blevet ‘trevlet’ kan du gøre det. Vi plejer at sige, at man kan klippe en oliven som man kan klipper en liguster. Den kan klippes i hele vækstsæsonen.


HVOR OFTE SKAL JEG GØDE TRÆET? Det skal gødes ca. en gang om måneden i vækstsæsonen.


SENDER I TIL UDLANDET? Ja, det kan vi godt.


KAN MAN OVERRASKE EN GOD VEN ANONYMT MED ET TRÆ? Ja, vi sender dag til dag.


HVIS - KAN I FRAGTE DET UD SOM EN GAVE? Ja, det kan vi da sagtens. Det er ikke noget problem.


MÅ MIT OLIVENTRÆ TØRRE UD? Nej. Det skal holdes let fugtigt 5 cm. nede i jorden.


KAN OLIVENTRÆET FÅ SYGDOMME? Ja, de mest normale skadedyr i DK. Mange forskellige slags lus og øresnudebiller.


HVAD KAN JEG GØRE VED DET? Der er både kemiske og manuelle bekæmpelsesmetoder. Det er nemt at finde mere viden om det på nettet..


MIT OLIVENTRÆ TABER BLADENE, HVAD KAN DER VÆRE GALT? Det kan skyldes meget, f.eks. tørke og en hel masse andre ting. Også her betaler det sig at søge svar på nettet.


KAN MAN OGSÅ KØBE ANDRE TING HOS JER, SOM F.EKS. UDSØGT OLIVENOLIE OG TING LAVET I OLIVENTRÆ? Ikke i øjeblikket, men måske i fremtiden.


KAN JEG KØBE ET GAVEKORT HOS JER? Ja, det kan du godt.


MIT OLIVENTRÆ SER DØDT UD - HVORDAN TJEKKER JEG OM DET ER TILFÆLDET? Du kan altid lige skrabe i barken. Hvis den er grøn inden under er den ikke død.


VIL I SPONSORERE ET TRÆ TIL MIG ELLER MIN VIRKSOMHED? Man kan altid spørge om et evt. samarbejde.


GÅR DER BUS TIL JERES FORRETNING, ELLER SKAL MAN HAVE BIL? Der går desværre ingen bus her til.


KAN MAN SPISE ET STED I NÆRHEDEN, HVIS MAN F.EKS. KOMMER LANG VEJS FRA? Ja, man kan spise i både Herfølge og i Køge.


KAN MAN BESTILLE ANDRE PLANTER FRA SYDEUROPA HJEM VIA JER? Ja, det kan man godt.


JEG VIL GERNE HAVE EN BERGAMOTTE, HAR I SÅDAN EN? Nej, ikke på nuværende tidspunkt, men vi kan bestille en.


ER POTTERNE FROSTSIKRE? Ja.


JEG ØNSKER MIG ET STORT TRÆ, TILBYDER I AFBETALING I RATER? Nej, desværre ikke.


KAN I TRANSPORTERE MIT TRÆ HJEM TIL MIG? Ja, det gør vi gerne.


KAN JEG SELV TRANSPORTERE TRÆET? Ork ja. Vi har også en trailer man kan leje.


KAN OLIVENTRÆET TÅLE AT LIGGE NED UNDER TRANSPORTEN? Ja, det kan det godt.


HVOR STILLER JEG MIT OLIVENTRÆ OPTIMALT I HAVEN? I fuld sol.


ER JERES OLIVENTRÆER CERTIFICEREDE? De har allesammen EU godkendt plantepas.


ER DER GARANTI PÅ MIT OLIVENTRÆ? Købeloven gælder ved køb af planter nøjagtig som ved køb af andre varer.


MIN KAT KLATRER I MIT OLIVENTRÆ. TAGER STAMMEN SKADE? Nej, ikke af at katten klatrer i det. Men selvfølgelig er det ikke en god ide hvis katten hvæsser kløer i træets stamme.


ER DER NOGET OLIVENTRÆET IKKE KAN TÅLE AT BLIVE PLANTET VED SIDEN AF? Nej, det mener vi ikke.


KAN JEG SELV HENTE DE MEGET HØJE PALMER HOS JER? Ja.


KAN I FRAGTE DE HØJE PALMER TIL MIG? Det kan vi godt. Spørg om vores fragtpriser.


ER DET DYRERE AT FÅ TRÆER FRAGTET TIL JYLLAND END SJÆLLAND? Nej.


KAN JEG FÅ FRAGTET TRÆER TIL IKKE BRO-FASTE ØER? Nej, men de kan fragtes til færgen.


SAMARBEJDER I MED ANDRE PLANTESKOLER? Nej.


MIN HUND ER KOMMET TIL AT TISSE OP AD MIT OLIVENTRÆ, TAGER DET SKADE? Nej. :)


KAN MAN OGSÅ BESTILLE TRÆER, DER PASSER TIL MIN ALTAN I KØBENHAVN? Ja, vi har også mindre træer.


KAN MAN KØBE OLIVENTRÆER HOS JER, DER HAR STØRRELSE SOM EN LILLE BUSKBOM? Ja.


HVEM HAR EGENTLIG LAVET JERES LOGO? DET SER BRANDGODT UD PÅ JERES BIL! Tak for ros! Det er designet af vores bureau: petitbureau.dk


KAN JEG BESTILLE TRÆER VIA JERES HJEMMESIDE? Du kan skrive til os via email eller kontaktfeltet her på vores hjemmeside.


HVIS JEG SKULLE VÆRE SÅ UHELDIG AT MIT OLIVENTRÆ DØR, KAN DET SÅ BARE GODT STÅ OG PYNTE MED SIN FLOTTE STAMME, ELLER RÅDNER DET? Det rådner meget langsomt - så du kan godt nyde stammen en rum tid.


HVOR OFTE STIGER JERES PRISER? Priserne bliver fastsat hver gang vi får varer hjem. Og de gælder indtil varerne er solgt.


KAN JEG SÆTTE EN VIN OP AF EN ØSTVENDT MUR? En sydvendt mur vil være bedre, men står den på en østvendt vil den ikke vokse ligeså kraftigt.


HVOR STÅR EN VIN BEDST I DET DANSKE KLIMA? Ved en sydvendt mur.


SKAL JEG GØDE MIN VIN? Ja, en gang om måneden i vækstsæsonen.


KAN JEG SPISE CITRUSFRUGTERNE FRA MIT NYE CITRONTRÆ? Da vi ikke kan vide om citrustræerne har fået bekæmpelsesmidler fra leverandørens side, fraråder vi det. Frugterne er til pynt.


ER BLOMSTERNE PÅ CITRUSTRÆERNE GIFTIGE FOR HUNDE ELLER BØRN? Det er nok bedst ikke at spise dem.


SÆLGER I OGSÅ TRÆER ENGROS? Ja.


KAN MAN LEJE TRÆER TIL SIN HAVEFEST, BRYLLUP, FIRMAEVENT, FOTOSSESSION ELLER LIGNENDE? Ja, ring til os med evt. spørgsmål.





ÅBENT HVER DAG
9 - 18


Mød Olivenmanden - ring 22 30 10 83 før du kører hjemmefra